Jeg arbejder i bevægelsen mellem pædagogik, didaktik, kunstnerisk praksis, materialitet og terapi. Med en faglig baggrund i pædagogisk filosofi, som folkeskolelærer (liniefag kristendomskundskab/religion og billedkunst/formning) og som psykoterapeut, kredser min faglige interesse sig om emner som krop, sanselighed og menneskelig udvikling med et helhedsorienteret menneskesyn, hvor krop, sanser, affekter og kontekst tænkes forbundne i menneskets perception og udvikling, uagtet målgruppen.
Jeg er desuden specialiseret i traumebehandling med særlig fokus på senfølger efter seksuelle overgreb og kunstterapi. Her er jeg optaget af, hvordan kunstbaserede, sensoriske og affektorienterede tilgange kan støtte processer med regulering, forløsning, selverkendelse og transformation.
Min tilgang hvile på den fænomenologiske og eksistentialistiske filosofiske tradition og tager afsæt i en grundlæggende optagethed af, hvordan forskellige erkendelses- og kundskabsformer som de kropslige, sanselige og æstetiske kan udforskes, kan praktiseres og formidles.
Disse perspektiver bringer jeg ind i mit arbejde i pædagoguddannelsen og andre kompetenceudviklingsforløb, hvor jeg udforsker og eksperimenterer med, hvordan viden og metoder fra især kunstnerisk praksis, arts-based research og terapier kan bidrage til faglig udvikling i praksis.
Jeg blev født i 1971 og ikke overraskende, har jeg som menneske selv været på en lang rejse med mig selv. Jeg har mødt modgang flere gange i mit liv, men der har også været lykke og medgang. Mine to voksne børn er mine største gaver, og de har altid beriget mit liv med deres store nærvær, indsigter og klogskab.
Mødet med kunstterapien har haft en helt særlig betydning for mig. Kunstterapien blev den åbning, der viste mig vejen til hvordan jeg kunne begynde at skabe varig forandring hos mig selv, da den gav mig de første redskaber til at kunne rydde ud i mit liv. Tjekhov har så fint sat ord på denne proces: “Hvis du ønsker at arbejde med din kunst, må du arbejde med dit liv”.
Gennem min egen udviklingsproces har jeg erfaret, at modgang har en smuk gave, der er nøglen til at skabe varig og positiv forandring i sit liv. Det er en forandring, der som gave giver liv og kraft, og som styrker kærligheden til sig selv og til andre mennesker.
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker, lige fra pædagogisk arbejde på behandlingshjem med børn og unge, som folkeskolelærer, og herefter i videreuddannelsessektoren og som praktiserende psykoterapeut MPF.
Jeg har været ansat 20 år i Professionshøjskolen Absalon (tidligere CVU og UC-Sjælland), siden august 2006. Først som pædagogisk konsulent og siden som adjunkt på lærer- og pædagoguddannelsen. Jeg har været tilknyttet Center for Pædagogik, pædagoguddannelsen i Roskilde og Vordingborg som lektor og forskningsprogrammet BKÆ Bevægelse, Kreativitet og Æstetik, hvor jeg samlet set har beskæftiget mig med kompetenceudvikling i bred forstand, forskning, udvikling og pædagogik. Mine interesseområder har kredset om undersøgelsesmetoder (særligt arts-based research), pædagogiske og psykologiske emner, traumeinformerede tilgange i pædagogisk arbejde (TBT), trivsel, kunstneriske processer og kreativitet.
Pr. 1. august 2026 er jeg at finde på Uddannelsescenter Marjatta UCM.
Jeg er desuden frivillig psykoterapeut i Kvisten. Kvisten er et landsdækkende tilbud, der bla. tilbyder terapi og rådgivning for voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb inden det fyldte 18. år. Frivillige, der varetager psykoterapeutisk behandling og rådgivning, har alle en godkendt psykoterapeutisk uddannelse eller er uddannet psykolog med specialisering i psykoterapi.
Uddannelse og efteruddannelse
2026 – Kursus: Kunstterapi og storytelling i arbejdet med traumer, støttet af Offerfonden, ved Artmentum og Dansk Psykoterapeutforening DPFO. Undervisere: Cæcilie Liv Karlsen, Jens Larsen, Loa Brix
2024-26 – Efteruddannelse Kvisten Akademi:
Gruppeterapeutisk traumebehandling i følgerne af seksuel misbrug (1 modul) med mesterlæreforløb. Metoden er udviklet af den amerikanske psykolog og Ph.d. Noel R. Larson og beskrevet af Jette og Lone Lyager i bogen “At bestige bjerge”, forlaget Klim. Ved Henrik Buskov og Lone Heiberg.
Seksualitet og senfølger efter seksuelle overgreb
Chok-release traumebehandling modul 1-4, ved Nadia Ferhat
2019-23 – Certificeret ID-psykoterapeut MPF, Vadum Dahl Instituttets (tidligere ID Academy) integrale og identitetsorienterede psykoterapeutuddannelse. Liniefag: Chok-traume og kærlighed-seksualitet
2022-23 – MA-niveau: Applied Research Methods in Psychotherapy modul 1-5, Crossfields Europa ved Dansk Psykoterapeutforening
2016-17 – Kunstterapeutisk overbygningsuddannelse modul 1-6, UC-Lillebælt
2016 – Diplommodul i Teamledelse, UC-sjælland (nu Absalon) (ikke bedømt)
2015-17 – Flere kompetenceudviklingsforløb indenfor filosofisk (protreptisk samtalekunst), visuelt og narrativt orienteret coaching
2015 – Positiv lektorbedømmelse
2012 – MA-modul i Professionel Kommunikation, RUC (ikke bedømt)
2006-2010 – Cand.pæd. i Pædagogisk Filosofi, Århus Universitet
1994-1999 – Læreruddannelse med linjefag i religion og billedkunst/formning, Københavns dag- og aftenseminarium (KDAS)
1990-1992 – Kontoruddannet, Labotek A/S
Forsknings- og udviklingsprojekter (relevante)
2024-2026 – Skriveproces kapitlet: Når jeg lytter indefra når jeg langt ud – at blive til som professionel med tegning og poesi i undersøgelsen af egen praksis” til antologien “Arts-based research. Kunstbaserede undersøgelsesmetoder” til forlaget UP Unge Pædagoger. Forventet udgivelse er 1. september 2026
2024-2026 – Redaktør sammen med Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Århus Universitet på antalogien “Arts-Based Research. Kunstbaserede undersøgelsesmetoder”, forlaget UP Unge Pædagoger. Forventet udgivelse er 1. september 2026
2025 – Følgeforsker i Kunstgruppen for unge mellem 13 og 20 år på headspace i Roskilde i samarbejde med Roskilde Kulturskole
2023-2026 – Projektdeltager følgeforskning i Storstrøms fængsel under projekt “Rødder”, for unge og voksne med svag arbejds- og uddannelsestilknytning, ved Museum Lolland-Falter og headspace
2022-2023 – Projektdeltager “Æstetik og fællesskab”, musik og kunst til fremme af fællesskaber
2022 – Projektdeltager evaluering og følgeforskning “Skabertrang II”, Grib Engagementet. Samarbejde med Roskilde Kulturskole og headspace
2021 – Projektdeltager følgeforskning Børnekulturstafetten, Grib Engagementet. Samarbejde med Holbæk Kulturskole
2021-nu – Projektdeltager ved etablering af forskningsnetværk for Arts-based-Research (ABR). Læs mere på Århus Universitets hjemmeside
2021-2024 – Ambassadør LfD Leg-for-Dig, kompetenceudvikling for skole- og fritidsområdet, delprojekt under PL Playful Learning
2020-2021 – Projektdeltager følgeforskning Tidlig kulturstart på Sydhavsøerne. Samarbejdspartnere: Museum Lolland-Falster og børnehaven Sofiehuset, Nykøbing Falster
2018-2019 – Projektleder følgeforskning SKAPOS for unge – om personlig udvikling, samskabelse og kunstnerisk virksomhed. Samarbejdspartnere: Museum Sydøstdanmark og Vordingborg 10. klassescenter
2015-2016 – Projektleder Tillidsbaseret samarbejde lokalt forankret, Center for Pædagogik
Telefon: 22 83 29 92
Mail: metterold@proton.me
Fuglsvej 27, 4300 Holbæk
Resonansrum, c/o Mette Rold